​Eksekutive funktioner

Det giver problemer i indlæring og i adfærd. Derfor er det vigtigt for os, at barnet/den unge samt familie og netværk bliver klar over hvilke kompensationer der er behov for. Det er grunden til at vi arbejder så bevidst med problemstillingen.

De eksekutive funktioner er de ikke-automatiserede handlinger og rutiner, men derimod de selvregulerende funktioner, med andre ord, hjernens overordnede og styrende funktioner.

De eksekutive funktioner er involverede i at skabe en sammenhæng i tænkningen, dvs. de indebær evnen til planlægning og kontrol af adfærd, dømmekraft fleksibilitet i tankegang.

1. Opsætte mål

​Hvad er det jeg gerne vil? Hvad har jeg lyst til eller hvad er jeg nød til for at opnå det resultat jeg ønsker mig.? Personen skal bla. kunne forestille sig en fremtidig situation, fastholde fokus, være opmærksomhed, være vedholdende og kunne tage initeriativ.

2. Udarbejde planer til at opnå disse mål

Hvad skal jeg gøre for at nå frem til mine ønsker og mål? Personen skal bla. kunne danne et overblik over mulige strategier. Skal kunne afveje for og imod, kunne reflekterer samt kunne forudse mulige løsninger.

3. Organisere udførelsen af planerne så målet nås

Hvordan gør jeg? Hvordan systematiserer jeg? I hvilken rækkefølge skal jeg gå i gang. Hvordan husker jeg det hele? Personen skal bla. kunne træffe beslutninger. Dvs. koordinerer følelser og logik, skal kunne sammensætte del til del og prioriterer disse dele. Kunne udsætte lystbehov og fastholde den besluttede struktur, samt beherske abstrakt tænkning.

Man kan også sige at det er hjerneaktiviteter der bruges ved opmærksomhed, overvejelser og løsning af problemer.

Eksekutiv funktionen er placeret i den del af hjernen der ligger bag panden lige over øjnene.

Blandt forskere er der endnu uenighed om hvilke elementer der indgår i eksekutiv funktionen, men der er dog bred enighed om at følgende elementer er i spil:

Omhandler hjernens evne til at sorterer i de forskellige sanseindtryk. Hvad hører samen og hvad gør det ikke. At kunne forestille sig noget i fremtiden.

Det kan være at man har svært ved at se hvilke rækkefølge tingene skal gøres i, og man tror at det er lige meget hvor man begynder. Så man går i stå, eller man får lavet tingene forkert. Man kan faktisk ikke ”se skoven for bare træer”. Man kan ikke overskue at rydde op på sit værelse, men flytter bare rund med rodet. Men man har svært ved at anerkende at man har brug for hjælp. Det at lære nyt og skabe sig et overblik er helt afhængig af denne funktion.

Omhandler evnen til at finde ud af, hvad der er vigtigt i en given situation og at kunne se tingene på en alternativ måde, at kunne skifte fokus.

Man har svært ved at følge med i forandringer, og bliver irriteret over at andre skifter mening eller fremgangsmåde, fordi ”vi plejer jo” Når man har det på denne måde er det ubehageligt at der ”hele tiden” bliver skiftet mening eller standpunkt. Hvis man viser en person med dette problem, at ting kan gøres på en anden måde, vil de ofte synes at man ikke er til at regne med, fordi ”det sagde du jo ikke i går” uden denne evne kan det være svært at skifte adfærd, så hvis man er blevet instrueret i en arbejdsopgave i solskin, vil man ofte fortsætte denne instruks selv om det bliver regnvejr.(F.eks. at male udendøres)

Nogle gange kan man også have problemer med sin situationsfornemmelse, så man bliver ved med at fortælle vittigheder, uden at opdage at andre er holdt op med at synes det er sjovt, for de grinede da før.

Omhandler evnen til at kunne rumme og håndterer (tempo) ”data” som er opbevaret i korttidshukommelsen. Populært sagt handler det om at kunne ”have flere bolde i luften på en gang” og at kunne handle på det nu og her.

Når man har problemer her, så har man svært ved at modtage ret mange informationer på en gang. Ofte vil personen helst gøre en del færdig af gangen, og så få en ny besked/information. Dvs. man bliver afhængig af at en anden hjælper med overblik. Man kan heller ikke have delt opmærksomhed, dvs. være optaget af at se TV og så få en besked, eller mere typisk, hvis man er optaget af det sociale liv i klassen (snakker med sidemanden, spiller klovn) vil man ikke forstå beskeder og instrukser fra læreren.

Det er meget svært at leve i en iPad tid. Det vil være svært for mekanikerlærlingen at skrue et hjul af en bil, uden at processen bliver opdelt i mange funktioner:

1. Den røde bil.
2. Kør den ind i hal B.
3. Hejs den op i rette højde.
4. Let møtrikkerne i en bestemt rækkefølge.
5. Tjek lufttryk.
6. Husk at skriv kundens nummer på hjulene.
7. Find hjulene med vinterdækkene. Herefter den modsatte rækkefølge mv.

Dette skal øves mange gange, før den sidder der..

Hvis man skal planlægge eller prøve at forudse et behov, en situation eller et resultat, er det nødvendigt at kunne frigøre sig fra nuet og kunne forestille sig en anden situation på et andet sted. Hvis man f.eks. skal pakke sin kuffert til en ferie, må man forestille sig, hvad man kan få brug for ved at ‘opleve’ situationerne i tanken. Skal man fremlægge en opgave i skolen, må man forudse, hvad de andre vil sige til ens indlæg og hvilke tanker og forslag andre vil møde ind med.

Personen vil ofte sige: ”Det kunne jeg da ikke vide”. Det er her det viser sig at det kan være svært at få lavet sine lektier, fordi forestillingsevnen rækker kun til egne erfaringer. Så man vil se at personen trives godt i gruppearbejde, fordi der kommer andre med deres vinkler, som så kan indarbejdes i projektet, men disse vinkler vil personen ikke selv komme på. (Dette gælder unge og voksne, børn vil ofte have svært ved den manglende styring i gruppearbejde).

Hvis personen samtidigt har svært ved at udsætte behov og ønsker, så kan det være helt umuligt selv at skulle styre et budget, hvor man jo skal se frem til behov sidst på ugen, og måske om flere måneder da der er ferie. ”Jeg kan de ikke vide hvor mange penge jeg skal have med.

Hvis arbejdsgiveren spørger om man kan arbejde over i morgen, får personen ikke altid tænkt, at så skal jeg have en større madpakke med, eller at så passer fyraften ikke med sidste bus hjem.

Når en person beslutter sig for at cykle en tur, sender hjernen besked til den del der styrer det motoriske, og samtidigt sendes besked til det center i hjernen der registrerer og forudser de sanseindtryk som modtages imens man cykler: balance, temperatur, modstand pga. bakker mv.

Hvis disse indtryk afviger fra det forventede, skal der korrigeres og rettes ind, så man ikke vælter, så man skifter gear osv.Hvis denne funktion er nedsat vil det være vanskeligt for personen at cykle på en sikker og nærværende måde. Dvs. en usikker motorisk adfærd.

Har man disse problemer vil det ofte være på det finmotoriske felt at det er svært. Dels af ovenstående grunde, men også fordi det kan knibe med toldmodigheden. Så forståelsen af, at det man har svært ved skal øves mange gange, hvad enten det er en sportsgren eller lektier, er svære refleksioner, fordi det er kedeligt og man ikke er på omgang med de andre.

Samtidigt er det udtrættende for personen fordi det ikke sker automatisk, men der skal bruges opmærksomhed og bevidste tanker til det.

Hver dag i et menneskes liv rummer en lang række af beslutninger. For at kunne træffe en beslutning skal vi aktiverer både vores følelser og vores logik. Hvis personens evne til at tænke logisk og rationelt er nedsat samtidigt med at man pga. omsorgssvigt eller andre følelsesmæssige problemer har et lavt selvværd, kan det være meget svært at træffe en beslutning overhovedet.

Personer med disse problemer vil ofte møde krav og forventninger med ”Det ved jeg ikke”.  Sandsynligheden for at de har en mening om det, er stor, men de tør ikke fordi de er usikre på om det ”er godt nok”, da deres evne til at overskue og gøre valg er nedsat, så de ofte bliver kritiseret for deres beslutninger. Så det er ikke et spørgsmål om at gide at forholde sig til et emne, men spørgsmål om evnen til at koordinerer logiske tanker med følelser, og her har de erfaringer for at de ikke får tænkt hele vejen rundt, og derfor bliver de kritiseret.

Det kan være hjemme, ”du kan da nok regne ud…”, eller i skolen får de at vide at den stil har du ikke besvaret fyldestgørende, de mangler vinkler på…. Så ”Det ved jeg ikke” betyder egentligt at personen har behov for hjælp til at reflektere. Socialt er det et problem, for hvis man er svag i at beslutte, er der en tendens til at man følger de andre, og derfor bliver et nemt offer får andres udnyttelse og manipulation. Så mange gange betyder :”Det ved jeg ikke” egentlig:” Hjælp mig med at få overblik og komme i gang.”

Omhandler evnen til at kunne styre impulsive handlinger og ytringer, lade omtanken styrere sine reaktioner. Hvis man er hurtig i replikken eller i sine reaktioner, og reagerer overdrevent ved glæde, vrede, skuffelse og angst, kan det give personen problemer i sociale sammenhænge. Det samme gælder evnen til at kunne tilbageholde informationer eller udsagn, som kan opfattes af andre som sladder og ondskabsfuldhed.

(TT): Personer som er omsorgssvigtet og på anden måde er følelsesmæssigt sårbare, reager ofte meget overdrevent ved fysisk og psykisk smerte. Andre har en nedsat situationsfornemmelse, og kommer måske til sat kommenterer eller grine på det absolut forkerte tidspunkt for den speciale situation. Det kan også være at personen har det med at få sagt ”sandheden” på et meget uheldigt tidspunkt, hvilket kan føles som utroværdigt, og umodent af andre (tænk på Robert i ”Langt fra Las Vegas”).

Omhandler evnen til at tyde andre mennesker og deres adfærd, sagte og usagte intentioner og handlinger. Dvs. evnen til indlevelse i andre mennesker. Forståelse af deres motiver , også når de er usagte, det at kunne aflæse kropssprog, det at kunne tolke sociale situationer. Det er helt afgørende for at kunne indgå i relationer og samkvem med andre.

(TT) Personer som har nedsat social funktion, fortæller tit om ensomhed, tomhed og manglende forståelse for hvad der sker i de sociale sammenhænge de er en del af. Man går skævt af en ven eller kæreste, fordi man ikke har indlevelsen i det usagte. Eller man oplever sig hele tiden i diskussion eller slagsmål i nattelivet, og forstår ikke hvad der førte til problemet, fordi man ikke kan aflæse kropssprog og hensigter hos den anden part.

”Jamen jeg sagde jo bare at hans kæreste er dum- og det er hun” Min kæreste bliver ved med at spørge, og jeg gider ikke svare mere. Hvad skal jeg sige? Da personen føler sig usikker og udenfor, er de i risiko for at møde ”det dårlige selskab”, ligesom forvekslingen af følelser og seksualitet risikerer at føre til mange og tilfældige overfladiske seksuelle kontakter, som ikke giver det man søger , men blot en følelse af at blive udnyttet for at få lov til at være med i det sociale liv. Identitetsforvirring: ”Hvem er jeg og hvad forventes der af mig?

Som sagt har vi på opholdsstedet i Oure fokus på disse problemstillinger som er forskellige fra person til person. Derfor indgår de også i den enkeltes behandlingsplan som fokuspunkter. Vores opgave er at gøre den enkelte opmærksom på problemstillingen, at finde løsninger og træne dem i en anerkende og respektfuld ramme, så den enkelte får kompetencer til at forvalte sit liv. Ofte er det også vores opgave at hjælpe den enkelte med at videregive sine erfaringer til uddannelsessted, arbejdsplads, familie, kæreste og venner.