En typisk ung

Vanskelig skolegang og sociale relationer

Unge som har funktionsnedsættelser der er medfødte eller erhvervet i den tidlige barndom, hvilket betyder at vores unge har og har haft en vanskelig skolegang, har svært ved at indgå i sociale relationer, føler sig underkendt og anderledes.

Det er unge med lavt selvværd, manglende tro på egne evner, som kan reagerer både indad og udad i afmagt over at føle sig misforstået.

Vores unge har typisk nedsat eksekutivfunktion, med deraf følgende behov for vores tydelige struktur:

Manglende modning og indre, højt tempo

Det er unge som pga. manglende modning reagerer, inden de får tænkt sig om, eller som ikke får reageret, fordi evnen til at modtage information og efterfølgende have flere bolde i luften, er nedsat.

​Det er unge som har et højt indre tempo (arousal) med behov for at få plads og føle sig anerkendt og rummet, og det er unge som skal motiveres stærkt for at komme i gang. Unge som skal støttes stærkt i at opbygge en indre struktur.

Omsorgssvigt og socialt handicap

  • tilrettelægges så den unge bedre forstår sin egen utilstrækkelighed og regression
  • giver plads til at tolerere/acceptere afvigelser, tab og ensomhed

Anerkendelse kaldes på engelsk validation, og andre ord kunne være bekræftelse, validering, ”gyldiggørelse”. Dette element hører med til et ”helt” miljøterapeutisk tilbud, men vi er klar over, at det er langt fra alle unge, som kan deltage i eller få udbytte af disse processer. Det forudsætter, at den unge har gennemgået en udvikling, der giver vedkommende et højere funktionsniveau, ligesom den unge må have en vis grad af selvindsigt.

Der arbejdes derfor ud fra flere metoder i den miljøterapeutiske behandling:

  • spejlende miljøterapi
  • jeg-støttende miljøterapi
  • anerkendende tilgang
  • adfærdsregulerende tilgang

Valget mellem disse forskellige behandlingsmæssige tilgange afhænger af, hvor godt vi kender den unge, og hvor den unge er i sin udvikling. ​Ved spejling forsøges det gennem sproget, at hjælpe den unge at lære sig selv bedre at kende ved, at vi sammen med den unge søger at finde meningen i adfærden.

​Formålet med den jeg-støttende miljøterapi, er at udvikle jeg -funktioner, som er nødvendige for at klare sig, fx at udsætte behovstilfredsstillelse dvs. at kunne udholde ventetid. Jeg-støttende miljøterapi omfatter desuden de daglige rutiner og programmer samt en støttende fysisk indretning med henblik på at give ro og stabilitet.

Konsekvenser

De unge er kendetegnet ved reaktioner på omsorgssvigt eller tidlige følelsesmæssige skader:

  • lavt selvværd
  • grundlæggende usikkerhed
  • manglende selvtillid
  • angst
  • tristhed
  • social isolation
  • lav frustrationstærskel
  • ufleksibel tænkning
  • svært ved at udsætte behov
  • impulsstyret