Metode og teori

Den teoretiske referenceramme

Behandlingen er overvejende en individuel behandling, opbygget med en miljøterapeutisk indsats.

Miljøterapeutisk behandling tager udgangspunkt i :

Beskyttelse – Støtte – Struktur – Engagement – Anerkendelse.

1) Beskyttelse: Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som sikrer fysisk velvære, og som mindsker belastningen ved at have utilstrækkelig selvkontrol eller afmagtsfølelse. Beskyttelse vil sige at give tryghed, skærme eller tage hånd om. Målet er at hindre destruktiv, udadrettet adfærd. En vigtig del af beskyttelsen vil være forskellige kontrolforanstaltninger og grænsedragning, men det omfatter også f.eks. hjælp til personlig hygiejne.

2) Støtte: Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som fører til, at den unge føler sig bedre/er gladere, og som øger selvværdet. Grundtanken i støtten er, at den skal få den unge til at føle velvære og sikkerhed. Det skal øge den unges selvfølelse og derigennem mindske fortvivlelse og angst.

Udfordringen er at vurdere, hvor meget støtte og hvilken form for støtte, den unge skal have. For meget støtte kan øge beboerens følelse af uduelighed, afmagt og afhængighed.

Manglende modning og indre, højt tempo

3) Struktur: Bevidste, planlagte handlinger (rutiner) i miljøet, som skaber forudsigelighed over tid (gennem dage og uger), og som skaber forudsigelighed mht. sted og situationer. Struktur er alle de aspekter ved miljøet, som lægger vægt på forudsigelighed og gør miljøet mindre flydende.

Strukturen skal få den unge til at føle sig trygt knyttet til omgivelserne uden at være bange for at blive invaderet eller overladt til sig selv.

4) Engagement: Bevidst, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som fører til, at den unge knytter sig aktivt til sit sociale miljø (indenfor og udenfor opholdsstedet i Oure) og ”lever” i dette. – Engagement kaldes på engelsk ”involvement”, andre begreber er fællesskab, aktivitet eller fælles handlinger. Målet er at bringe den unge ind i en aktivt handlende fase, give vedkommende en følelse af at mestre tilværelsen, specielt i sociale sammenhænge. Det er ligeledes et mål, at den unge påtager sig mere ansvar for sine handlinger.

5) Anerkendelse: Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som bekræfter den unge individualitet og egenart.